Arving eller Legatar

Hvad er en arving?

En arving er en person, der skal arve hele boet eller en brøkdel af dette. Arvebeholdningens størrelse har betydning for, hvor meget en arving arver, og arvingen har derfor en interesse i boets størrelse.

En arving kan være en arving efter arvelovens regler eller en testamentsarving. En testamentsarving kan både være en fysisk person, f.eks. et familiemedlem, en ven eller en nabo samt en juridisk person f.eks. en velgørende organisation.

Hvad kan en arving bestemme?

Arvingerne har mulighed for at få indflydelse på dødsbobehandlingen i relation til væsentlige spørgsmål.

Hvis afdøde ikke har udtrykt et ønske om en bestemt bobestyrer, har arvingerne mulighed for at ønske, at der udpeges en bestemt autoriseret bobestyrer af skifteretten. Arvingerne kan også, såfremt der er enighed og betingelserne i øvrigt er opfyldt, bestemme at et dødsbo skal skiftes privat.

Ved bobestyrerbehandling indkaldes arvingerne til et bomøde, hvor boets forhold drøftes og beslutninger træffes. Arvingerne kan bl.a. være med til at bestemme om afdødes faste ejendom skal sælges og i så fald til hvilken værdi. Arvinger har også ret til, inden for deres arvelod, at udtage bestemte aktiver til et vurderingsbeløb. Hvis der er uenighed om et eller flere spørgsmål under bobehandlingen, afgøres uenigheden ved afstemning. Arvingerne har stemmeret i forhold til deres ret til at udtage arv. Arvingerne skal godkende boregnskabet ligesom, at de har ret til at klage over boregnskabet herunder beregningen af bobestyrerens salær.

En arving har således stor indflydelse på dødsbobehandlingen som følge af deres bestemmelsesret i boet.

Hvad er en legatar?

Testator kan indsætte en eller flere legatarer i et testamente. Legataren kan både være en fysisk person, f.eks. et familiemedlem, en ven eller en nabo samt en juridisk person, f.eks. en velgørende organisation, der arver en bestemt angivet pengesum og/eller en eller flere bestemte formuegenstande. Legataren arver således et legat i form af et sumlegat og/eller et genstandslegat f.eks. bestående af en bil eller et maleri.

Legataren er kun berettiget til det, der specifikt er testamenteret til vedkommende. En legatar har således, modsat en arving, ikke en interesse i boets størrelse, idet boets samlede størrelse ikke påvirker legatets størrelse.

Hvad kan en legatar bestemme?

En legatar har ikke, på samme måde som en arving, stemmeret og bestemmelsesret vedrørende boets anliggender, da det ikke påvirker legatets størrelse.

Selvom en legatar ikke har en egentlig stemme- og bestemmelsesret, er legataren dog bl.a. berettiget til følgende:

At få meddelelse om, at et dødsbo er udleveret til privat skifte.

At anmode om bobestyrerbehandling, hvis der er nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling vil udsætte legataren for tab.

At få adgang til at gøre sig bekendt med meddelelser og oplysninger om væsentlige forhandlinger og beslutninger i bobestyrerboer.

At få meddelelse om boets udlevering til bobestyrerbehandling og om deres ret til at arve.

At bobestyrer tilvejebringer de nødvendige oplysninger, hvis legatarens opholdssted er ukendt, eller det er usikkert, om vedkommende er i live.

At gøre sig bekendt med åbningsstatus i bobestyrerboer.

At kræve at arvingers beslutninger tilsidesættes, hvis disse strider mod legatarers ret.

At klage over bobestyrer og bobestyrerbehandlingen.

En legatar er også berettiget til at afslå sit legat. Hvis legataren f.eks. afslår et genstandslegat, er vedkommende dog ikke berettiget til at modtage et vederlag svarende til genstandens værdi. En legatar er således kun berettiget til at modtage det, der testamenteres til vedkommende og ikke værdien heraf.

Hvis en genstandslegatar skal modtage eksempelvis et klaver, og denne genstand ikke længere findes i boet, vil legataren ikke have krav på at modtage et pengebeløb eller en anden genstand svarende til klaverets værdi. I sådanne tilfælde modtager legataren ingenting.

Eksempel

H afgår ved døden og efterlader sig tre børn, som er hendes livsarvinger. De tre børn skal hver arve 1/3 af den samlede arvebeholdning. De tre børn har en interesse i boets størrelse, fordi de er arvinger.

H har forinden sin død oprettet et testamente, hvor hun har indsat sine tre børnebørn til hver at modtage kr. 50.000. Børnebørnene er legatarer, da de kun er berettiget til beløbet på kr. 50.000. Børnebørnene har ikke en interessere i boets størrelse. Børnebørnene modtager kun deres legat på kr. 50.000, hvis der er dækning til legatet.