Hjem » Fakta om arv og testamente » Arveafkald
Arveafkald
Er det muligt at give afkald på sin arv?
Testators testationskompetence kan udvides ved, at en arving giver et uforbeholdent afkald eller en arveafkaldserklæring på at modtage arv. Uanset om du modtager arven som følge af arveloven eller et testamente, kan du give afkald på din arv – så længe du er myndig.
Et arveafkald kan ske både for ventende eller falden arv, altså før og efter arveladers død. Muligheden for arveafkald følger af arvelovens § 42. Arveafkaldet kan være givet fuldstændigt, delvist eller som en brøkdel af arven.
Der gives typisk arveafkald:
- Hvis du har større økonomisk overskud og derfor ikke ønsker at modtage arv
- Hvis du ønsker at tilgodese generationen efter dig (børn og børnebørn)
- Hvis du som arving har så meget gæld, at hele eller en stor del af arven vil gå til dine kreditorer
- Hvis du ønsker at spare boafgift
- Hvis der har været personlige konflikter mellem dig og afdøde
Hvis du ønsker at give afkald på din arv, før arvelader afgår ved døden, skal du give besked til arvelader, så vedkommende bliver bekendt med dit ønske. Afkald på falden arv kan gives over for en bobestyrer, en medarving eller skifteretten.
Retsvirkningerne af et arveafkald afhænger af, om der er tale om et blankt eller personligt arveafkald. Ved et blankt arveafkald giver du som arveafkaldsgiver afkald på den arv, der tilfalder dig herunder dine livsarvinger. Ved et personligt arveafkald giver du som arveafkaldsgiver afkald på arven på dine egne vegne. Arven går således videre til dine livsarvinger. Herved træder dine børn i dit sted og vil overtage din arv. Hvis du derimod er indsat i et testamente som begunstiget og giver afkald på din arv, vil arven i stedet tilfalde afdødes livsarvinger, hvis afdøde efterlader sig sådanne. Hvis afdøde ikke efterlader sig arvinger efter første, anden og tredje arveklasse tilkommer arven staten.