Formue

Aktiver

Et aktiv er noget af værdi, som du ejer. Det kan eksempelvis være kontanter, smykker, værdipapirer, en patentrettighed, en bil eller et hus. Dine aktiver kan omsættes til penge og er således en del af din formue.

Passiver

Det modsatte af et aktiv er et passiv. Et passiv er noget, som du skylder væk til nogle. Det kan eksempelvis være tilbagebetaling af pension, et telefonabonnement eller et lån.

Delingsformue – tidligere benævnt “fælleseje”

Tidligere blev ægtefællernes formueordning kaldt ”fælleseje” eller ”formuefællesskab”. Med lovændringen i 2018 blev begrebet ”fælleseje” erstattet af begrebet ”delingsformue”. Delingsformue opstår automatisk ved indgåelsen af et ægteskab, medmindre der oprettes en ægtepagt om særeje, eller tredjemand har bestemt særeje om gave eller arv. Du skal således aktivt fravælge delingsformue, hvis du ikke ønsker det.

Delingsformue betyder ikke, at I som ægtepar ejer hele jeres formue sammen. Det betyder, at delingsformuen, som omfatter jeres fælles formue, skal deles ligeligt mellem jer, når ægteskabet ophører. Ægteskabet ophører ved separation, skilsmisse, eller når en af jer afgår ved døden. Ved ægteskabets ophør ophører delingsformuen således, og efterfølgende udgifter og indtægter behandles adskilt fra den tidligere delingsformue. Hvis den samlede formue er negativ, så arver man hverken aktiver eller passiver.

Delingsformuen omfatter alt det, som I hver især ejede før ægteskabets indgåelse, samt alt det I har erhvervet under ægteskabet. Det vil sige, at hvis du forinden dit ægteskab har erhvervet en bil, så indgår bilen i delingsformuen. Hvis du ikke ønsker, at bilen skal indgå i delingsformuen, skal du sammen med din ægtefælle oprette en ægtepagt om, at bilen skal være særeje.

Eksempel 1 – delingsformue: M og H er gift og har delingsformue. M og H’s samlede formue udgør kr. 5.000.000, et hus og en bil. Efter 10 års ægteskab ønsker M og H at lade sig skille. Som følge af skilsmissen skal alt, hvad M og H ejer, deles ligeligt imellem dem, fordi der er delingsformue i deres ægteskab. M og H vil således hver udtage kr. 2.500.000, halvdelen af husets værdi og halvdelen af bilens værdi.

Eksempel 2 – delingsformue og særeje: M og H er gift og har delingsformue i deres ægteskab. M og H’s delingsformue udgør kr. 5.000.000. Derudover ejer M en bil til en værdi af kr. 300.000. M og H deler bilen til hverdag, men bilen er M’s særeje. Efter 10 års ægteskab ønsker M og H at lade sig skille. Som følge af skilsmissen skal alt, hvad der tilhører delingsformuen, deles ligeligt mellem M og H. M og H vil således hver udtage kr. 2.500.000. Da bilen er M’s særeje, vil denne tilkomme M, og værdien af bilen skal altså ikke deles ligeligt imellem M og H.

De to eksempler afspejler forskellen på delingsformue som den eneste formueordning mellem ægtefællerne og en formueordning, hvor der både er delingsformue, samt et aktiv som er særeje. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at der i tilfælde af separation eller skilsmisse skal ske ligedeling af de aktiver, som I hver især ejer, når der ikke er indgået aftale om særeje.

Særeje som formueordning

Særeje er en formueordning, hvorved et ægteskabs aktiver og passiver opdeles på en bestemt måde. Hvis ægteparret ikke ønsker at have formuefællesskab, også kaldet delingsformue, så skal der oprettes ægtepagt om særeje. Særejet kan oprettes ved ægtepagt mellem ægtefæller, ved at tredjemand har bestemt det ved overdragelse af gave eller ved, at arvelader har bestemt, at arven skal være arvingens særeje. Særejet kan aftales at gælde for alt, hvad ægtefællerne hver især ejer, eller det kan aftales for bestemte aktiver og/eller passiver.

Der findes mange forskellige former for særeje eksempelvis:

• Skilsmissesæreje
• Fuldstændigt særeje
• Kombinationssæreje
• Genstandssæreje
• Brøkdelssæreje
• Sumsæreje
• Pensionssæreje
• Tredjemandsbestemt særeje

De mest almindelige typer af særeje er fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Ved fuldstændigt særeje skal det fuldstændige særeje ikke deles, hvis I bliver separeret, skilt eller den ene afgår ved døden. I tilfælde af død bliver formuen i stedet fordelt med den ene halvdel til afdødes livsarvinger og den anden halvdel til længstlevende ægtefælle. Fuldstændigt særeje illustreres af figur 1.

Figur 1

Eksempel: M og H er gift og har et fællesbarn. M og H opretter fuldstændigt særeje ved ægtepagt. M og H beslutter sig herefter for at lade sig skille. M og H udtager herefter hver deres særeje. Hvis en af ægtefællerne i stedet afgår ved døden, bliver særejet ej heller til delingsformue.

Ved kombinationssæreje kombineres skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det betyder, at jeres respektive formuer ikke skal deles med den anden part i tilfælde af separation og skilsmisse. Hvis en af parterne i stedet afgår ved døden, vil afdødes formue blive til delingsformue, og efterlevende ægtefælles formue bliver til fuldstændigt særeje. Herved begunstiges den længstlevende ægtefælle, da førstafdødes formue skal deles ligeligt med længstlevende, inden førstafdødes formue falder i arv. Længstlevendes formue er fuldstændigt særeje, og den skal derfor ikke indgå i ligedelingen. På denne måde kommer længstlevende ikke til at dele sin formue.

med førstafdødes eventuelle øvrige arvinger, idet der er tale om fuldstændigt særeje for længstlevende. Situationen illustreres af figur 2.

Figur 2 (Obs. fælleseje hedder i dag delingsformue).

Eksempel – skilsmisse: M og H er gift. De har ved ægtepagt aftalt kombinationssæreje. De beslutter sig for at lade sig skille. M og H udtager hver deres respektive særeje.

Eksempel – død: M og H er gift. Sammen har de et fælles barn. De har ved ægtepagt aftalt kombinationssæreje. M afgår ved døden. H kan udtage sin formue, og M’s bo skal skiftes. Da M’s formue er blevet til delingsformue ved hans død, vil halvdelen tilfalde H som boslod. Det betyder, at den anden halvdel af M’s formue skal fordeles som arv ligeligt mellem ægtefællen H og deres fællesbarn.

Der kan være forskellige grunde til at vælge den ene type særeje fremfor den anden type. Det er vigtigt at søge rådgivning i forbindelse med valg af særejetype.