Hvem arver hvis man er gift
Hvis længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt
Hvis du alene efterlader dig en ægtefælle
Hvis du alene efterlader dig en ægtefælle, når du dør, er det alene, din ægtefælle der arver efter dig. Det vil sige, at den efterlevende ægtefælle arver alt, hvad du efterlader dig forudsat, at du ikke har lavet et testamente til fordel for nogen andre.
Ægtefæller og børn er ifølge arveloven tvangsarvinger. Man kan ikke som arvelader bestemme, at en ægtefælle og livsarvinger ikke skal tage arv efter en. Ægtefællen og livsarvingerne kan selv fravælge at modtage tvangsarv ved et arveafkald, men det er ikke noget, som arveladeren kan beslutte. Tvangsarven udgør i alt ¼ (25 %) af arven efter afdøde. Hvis du har oprettet et testamente til fordel for nogle andre end din ægtefælle, vil din ægtefælle derfor stadig være berettiget til at modtage sin tvangsarv.
Når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden, vil arven efter længstlevende blive fordelt med halvdelen til førstafdødes slægt og den anden halvdel til længstlevendes slægt. Hvis I ønsker en anden fordeling af arven efter længstlevendes død, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Hvis du efterlader dig en ægtefælle og et eller flere børn
Hvis du både efterlader dig en ægtefælle og et eller flere børn, vil din ægtefælle arve den ene halvdel, og dine børn vil arve den anden halvdel til ligedeling. Dette er udgangspunktet efter 11 arvelovens regler. Din arv vil derfor blive fordelt med halvdelen til din ægtefælle og den anden halvdel til dine børn, hvis du ikke har oprettet et testamente.
Det er alene dine egne børn som er arvinger efter dig, hvorfor en ægtefælles særbarn/særbørn ikke vil tage arv efter dig. Hvis du ønsker, at din ægtefælles særbarn/særbørn skal tage arv efter dig, er det nødvendigt at oprette et testamente.
Hvis længstlevende ægtefælle skal arve mest muligt
Tvangsarven udgør ¼ (25 %) af det der falder i arv efter dig, og du kan derfor frit testere over ¾ (75 %) af din arv, hvis du efterlader dig tvangsarvinger. Det er naturligt, at man som ægtefæller ønsker at tilgodese hinanden, og derfor er der mange som vælger at oprette et testamente, hvor det bliver besluttet, at den længstlevende ægtefælle skal arve så meget som muligt, og hvor børnene alene skal have deres tvangsarv. Hvis et testamente oprettes til fordel for den længstlevende ægtefælle, arver den længstlevende ægtefælle 7/8 af boet (87,5 %), og børnene arver 1/8 (12,5 %) til lige deling.
Hvis I opretter et testamente, hvor den længstlevende ægtefælle arver mest muligt, er det vigtigt, at I som ægtefæller tager stilling til, hvem der skal arve efter den længstlevende ægtefælles død, særligt hvis I hver især har særbørn. Hvis der i testamentet ikke tages stilling til, hvordan arven skal fordeles efter længstlevende, vil det være længstlevendes børn der arver det hele efter længstlevende. Hvis førstafdøde efterlader sig særbørn, vil de derfor intet arve efter længstlevende. Hvis tanken er, at alle sammenbragte børn skal arve ligeligt efter begge ægtefællers død, er det derfor nødvendigt, at der tages stilling til fordelingen af arv efter længstlevendes død i testamentet.
Hvem arver hvis man ikke er gift
Hvis du ikke er gift, er det dine børn, som arver efter dig ifølge arvelovens regler. Efterlader du dig hverken en ægtefælle eller børn, er det personerne i arveklasse 2 og derefter arveklasse 3, som 12 tager arv efter dig. Læs mere om de forskellige arveklasser her (indsæt link til afsnittet om arveklasser).
Ugifte samlevende
Hvis du ikke er gift, er det dine børn, som arver efter dig ifølge arvelovens regler. Efterlader du dig hverken en ægtefælle eller børn, er det personerne i arveklasse 2 og derefter arveklasse 3, som 12 tager arv efter dig. Læs mere om de forskellige arveklasser her (indsæt link til afsnittet om arveklasser).
Det er en udbredt misforståelse, at samlevende arver hinanden, hvis de har boet sammen i et vist antal år. Samlevende har ikke arveret efter hinanden uanset, hvor længe de har boet sammen. Samlevere er heller ikke tvangsarvinger ligesom ægtefæller og børn. Det vil sige, at der ikke er et beløb eller en bestemt procent af det, afdøde efterlader sig, som går til den længstlevende. Det er derfor nødvendigt at oprette et testamente, hvis du ønsker, at din samlever skal arve efter dig.
Mulighed for udvidet samlevertestamente
Samlevende har mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Dette kræver dog, at I som samlevende har haft samme folkeregisteradresse i mindst 2 år eller, at I har, har haft eller venter et barn sammen. I et udvidet samlevertestamente kan I beslutte, at I som samlevende skal arve hinanden, som om I var ægtefæller med fuldstændigt særeje. Dermed vil din samlever arve 7/8 (87,5 %), og jeres fællesbarn og/eller dit særbarn vil arve 1/8 (12,5 %) til lige deling. Hvis I ikke har nogen børn, er det i stedet muligt, at din samlever arver alt efter dig.
Skriv til eller bliv ringet op af en advokat
Har du spørgsmål til oprettelse af testamente, kan vi tilbyde gratis rådgivning fra advokater, som samarbejder med Det Gode Testamente.
Find lokal advokat
Få hjælp til udfærdigelse af dit testamente af en advokat fra dit nærområde. Se oversigt over advokater, som samarbejder med Det Gode Testamente.
